Arkiv-hylden

Her indsættes spredte glimt fra hylderne i vort spændende arkiv, skrevet af J.E. Mehlsen.
– Det giver forhåbentlig anledning til at kontakte os, både med nye oplysninger og eventuelt med nye arkivalier, som vi meget gerne modtager.

INDHOLD:

2019
APRIL: Købmand A.C. Andersen, Ryomgård – en mini-biografi
MARTS: Uddrag af stil og tegning af Gl. Ryom

2019

APRIL
A.C. Andersen, købmand i Ryomgård
1904 – 1938 i Slotsgade 6, Ryomgård.

A.C. Anderens barndomshjem

Købmand Anders Christian Andersen blev født 1869  “½ mil fra Ryomgaard St.”, som han skriver i sine erindringer. Det lille hus lå nær Attrup og Vallumsøen. Andersen var den ældste af en søskendeflok på syv. Som 7-årig oplevede han åbningen af Randers-Grenå- banen i 1876. Som 10-årig blev han hjorddreng på Ny Ryomgård. Sammesteds blev han landvæsenselev efter sin konfirmation i 1883. Året efter kom han i købmandslære i Kolindbro og to år senere blev Andersen ansat som forbundter i Grenaa, og senere i Thisted.

T.v. foto af A.C. Andersen ca. 1893, hvor han i Thisted havde mødt sin tilkommende hustru Ane Marie.

Ca. 20 år gammel var han udlært, og fik herefter job i Ringkøbing i en “byforretning”, men opsagde dog stillingen efter kort tid, da der var chance for at blive egen

herre i Koed (Skalhøjvej 8 a) på Djursland (1894). Andersens værste konkurrent som købmand i Koed var Brugsforeningen i Attrup, for da den mærkede nedgang i sin omsætning pga. konkurrencen fra Andersen, lagde den uhørt pres på sine medlemmer (i Koed) for at de udelukkende skulle handle i Attrup Brugs. Det mærkede Andersen straks. Han tog uden videre konsekvensen og flyttede til Odder, hvor han startede en ny forretning op. Men selvom han klarede sig godt, besluttede han sig alligevel for at rejse tilbage til barndomslandet Ryomgaard. Han skriver i sine erindringer:
“Der var det mærkelige ved den Station (Red: Ryomgaard St.), at der paa daværende Tidspunkt – 1902 – endnu var saare lidt af en By, til trods for, at Stationen og Jernbanen var kommen 26 Aar tidligere. Dette havde sin Aarsag deri, at al Jorden omkring tilhørte en Godsejer – Mourier Petersen – der ikke vilde sælge Jord, og ikke ønskede nogen Stationsby der paa Stedet. Tilhørende Godset var et Teglværk og et Beboelseshus, en Vandmølle og en Vindmølle, en Gæstgivergaard, hvori der ogsaa var en Købmandsforretning, et Hus til Beboelse for Jernbaneportører, og et Hus til Beboelse for en Jernbanerestauratør. Og saa havde Godsejeren udlejet paa en længere Aarrække et stykke Jord, hvorpaa der var bygget et Andelsmejeri og et Stykke Jord til en Karetmager, der havde bygget Værksted og Beboelseshus.
 Dette var Byen i 1902, da han solgte Godset til en anden.
 Den nye Godsejer – H. Castenschiold –  saa helt anderledes paa Sagen; han vilde sælge Byggegrunde, og da jeg altid havde haft Tro paa, at naar dette skete, vilde der blive en By, ligesom ved de andre Jernbanestationer, var jeg nr. 2 der købte Byggegrund til 1 kr. pr Kvadratalen. Jeg byggede saa herpaa et Hus, det første i Byen paa egen Grund, og det blev indrettet til Butik og Beboelse, til min Moder, der nu var bleven Enke, og til min ugifte Søster, der ønskede at handle med Smaating i Manufaktur, Galanteri m.m”.

Etableringen her skete i 1904 og blev en succes. Han skriver selv: “De andre to Forretninger, jeg havde haft, var i det væsentlige kun Kolonial, men her var det i høj Grad blandet Forretning, lige fra A til Z.
 Trælast og Støbegods og Bygningsartikler var det, der krævede flest penge, men jeg var heldig at faa god Kredit hos Vedkommende Firmaer. En helt ny slags Handel havde jeg ogsaa faaet, den bestod i, at jeg købte Svin til Privatslagteriet i Randers…”

Andersen var opmand til Ryomgård Realskoles start, samt i en periode formand for Haandværker- og Borgerforeningen, senere æresmedlem. Herudover formand for det private gadebelysningsselskab, og medlem af det i 1916 startede andels-elektricitetsselskab, “Arke”. Ved sin pensionering flyttede han og hustruen til Odense, senere til Nordsjælland. Fru Ane Marie døde i 1960 og A.C. Andersen i 1961. De ligger begge begravet på Hørsholm Kirkegård.

Læs A.C. Andersens erindringer på fanen Ryomgård


MARTS
Gl. Ryom.
Et kladdehæfte er fundet med en stil/en artikel om Gl. Ryom, ca. 21 sider, heraf 9 sider med særdeles flotte farvelagte tegninger. Nedenfor ses uddrag af tekst og tegninger. Materialet kan ses på vort arkiv og eventuelt lånes efter aftale med arkivlederen.